Hvordan får man hesten tilbage til arbejde under sadlen efter en pause?
Nogle gange kan det ske, at vi er nødt til at give vores hest en pause fra arbejdet under sadlen i en periode. Årsagerne kan være mange – en skade hos hesten eller os selv, drægtighed hos hoppen, et længere hvil efter en hård sæson eller andre livssituationer. Uanset årsagen bør vi, hvis pausen har varet nogle uger eller længere, huske at få hesten gradvist tilbage til arbejdet under sadlen. I denne artikel kan du læse, hvad du skal huske, inden I for alvor går i gang, og hvordan du forbereder hesten på den stigende belastning, så det ikke går ud over dens helbred.
Inden I begynder arbejdet under sadlen.
Har din hest haft flere måneders pause fra arbejdet under sadlen, kan du være sikker på, at dens form har ændret sig meget. Det gælder også heste, der tilbringer det meste af tiden på folden. Konstant bevægelse i den form er selvfølgelig meget gavnlig og gør det bestemt lettere at komme hurtigere tilbage i arbejde, men den anstrengelse, det er for hesten at blive redet med en rytters vægt, er langt større end mange timers gang på folden (medmindre det er en stor græsfold, står mange heste stille det meste af den tid, de er ude).
Det er vigtigt ikke at forveksle hestens energi i de første dage efter pausen med dens faktiske form. At din hest virker arbejdsvillig, prøver at sætte tempoet op eller endda bukke, vidner kun om, at den vil af med den ophobede overskudsenergi. Det har intet at gøre med, om dens krop er klar til øget anstrengelse.
Inden I genoptager træningen (eller i dens indledende fase), er det dog værd at være opmærksom på nogle ting, så hele processen forløber effektivt og sikkert.
Dyrlægebesøg. Især hvis din hest vender tilbage til arbejdet under sadlen efter en skade. Det er dyrlægen, der efter en kontrol af hestens helbred skal give det endelige „grønne lys“ til at komme tilbage under sadlen, og det er med dyrlægen, du skal drøfte arbejdsplanen for de kommende måneder (træningens type og længde). Har vores hest haft pause af en anden grund, men en lang en, anbefales et kontrolbesøg hos dyrlægen også. Det er også en god idé at få tjekket tandsættet og eventuelt få raspet tænderne eller foretaget et andet indgreb, især hvis vi har med en ung hest at gøre.
Besøg af smeden. Uanset om vores hest var skoet, eller vi valgte at tage skoene af i pausen, bør vi, inden arbejdet under sadlen kommer op i gear, sikre os, at hestens hove er i god stand.
Tilpasning af udstyret. Selv om vi bruger præcis den samme sadel som før pausen, bør vi sikre os, at den stadig passer til vores hest, og eventuelt foretage justeringer. Mange heste tager på efter et længere hvil, og deres muskelmasse ændrer sig også. Det kan være nødvendigt at ændre kammervidden eller foretage en anden justering. Husk, at selv en lille fejltilpasning af sadlen kan give hesten ubehag og påvirke dens bevægelse og arbejdslyst negativt.
Fodring. I den indledende fase, hvor ridtene er forholdsvis korte, er en ændring af fodringen ikke nødvendig. Men efterhånden som anstrengelsen øges, må man overveje at give mere kraftfoder, som normalt begrænses kraftigt, når hesten ikke laver noget arbejde. Her skal man dog tage mange ting i betragtning, som hestens form (har den taget på eller måske tabt sig i pausen?), hvordan den udnytter foderet, og hvor stor en anstrengelse ridtene kræver af den.
Sådan vender du gradvist tilbage til arbejdet under sadlen
Det er altid en god idé at lægge en plan for de første par måneder, når vi genoptager træningen. Det betyder dog ikke, at vi skal holde os stift til den bagefter. Vi må ikke glemme sund fornuft og en omhyggelig iagttagelse af hesten og af, hvordan den reagerer på den stigende belastning. Ser vi kraftig sveden, snublen, tung vejrtrækning eller manglende lyst til at gå fremad, er det tydelige tegn på, at vi skal sætte tempoet ned. Åndedrætssystemet har som regel brug for omkring to måneder for at komme tilbage til sin tidligere kapacitet, og muskel- og skeletsystemet endnu længere.
Det grundlæggende er at forstå, at der ikke findes genveje her, og at genopbygningen af hestens form bliver en lang proces, der kræver tålmodighed og regelmæssighed.
Longering. Det er en god idé at begynde arbejdet med longering. Det giver ikke bare hesten mulighed for at komme af med overskudsenergien på en sikker måde og gør den roligere og mere koncentreret under ridtet, men hjælper den også med at vænne sig til større anstrengelse – endnu uden rytterens vægt. Longeringen bør ikke vare mere end 10-15 minutter, med mindst ét retningsskift undervejs. Vender vores hest tilbage under sadlen efter en led- eller seneskade, kan der være kontraindikationer mod longering (for stor belastning af benene ved arbejde på en lille cirkel), og vi bør drøfte den mulighed med dyrlægen.
De første ridt under sadlen.
Har vi med en ældre, erfaren hest at gøre, som før pausen var i regelmæssig træning i årevis, bør det ikke være noget problem igen at tage imod sadel og rytter. Arbejder vi derimod med en ung hest, er det sikrere at vænne den til situationen gradvist. Til det formål kan vi de første par dage lægge sadlen på til longering eller mens den går i skridtmaskinen, hvis vi har adgang til en. Derefter kan vi bede nogen om hjælp til at holde hesten, mens vi lægger os over ryggen på den, helst i boksen eller på longeringsbanen. Reagerer hesten ikke nervøst på det, kan vi trygt sætte os op.
De første uger. På det stadie bør vi kun arbejde i de lavere gangarter og øge belastningen meget gradvist. En eksempelplan kunne se sådan ud:
- De første to uger – 20-30 minutters skridt 5-6 dage om ugen, helst på lange lige linjer.
- De næste tre-fire uger – vi tilføjer gradvist trav og begynder med fem minutter med pauser (fx 2 × 2,5 min). Efter den tid bør hesten kunne trave i omkring 20 minutter.
- Efter cirka en måned kan vi begynde at tilføje rolig galop, med start på 2-3 minutter.
Husk de første uger at ride på et passende, fast bundlag, altså græs eller sand på ridebanen. Bevægelse i dybt sand eller mudder belaster senerne og kan føre til overbelastning eller endda skade.
Tag dig ikke bare af din hests fysiske, men også mentale form, og sørg for, at træningen (så vidt muligt) ikke er meget ensformig. Lav ofte overgange eller retningsskift, og tag også ud på ture i terrænet, hvis du har mulighed for det, og hvis du er sikker på, at du har fuld kontrol over din hest uden for ridebanen.
Vær også mere opmærksom end normalt på din hests adfærd og på ethvert tegn, der kunne tyde på smerte eller ubehag. Det er meget svært at se muskelsmerter eller ømhed ved første øjekast, men de kan vise sig som stive gangarter, manglende evne til at slappe af i ryggen eller uvilje mod at gå fremad, hvilket ofte fejlagtigt tages for dovenskab.
