Mange ryttere begynder på et tidspunkt at overveje at tage skridtet op på næste niveau, altså sportsridning og deltagelse i stævner. Overvejer du netop den mulighed, forsøger vi i denne artikel at forklare det vigtigste ved at gå fra fritidsridning til sportsridning – og hvilke udfordringer det giver. Du får blandt andet at vide, hvordan du kommer i gang med at stille op til stævner, og om du nødvendigvis skal have din egen hest for at begynde sportseventyret. Og måske det vigtigste: skal du virkelig opgive fritidsridningen for at udvikle dig videre som rytter?
Forskellen på fritidsridning og sportsridning
Fritidsridning er en form for aktivitet i sadlen, der har hvile, afslapning eller en slags underholdning som mål. Sportsridning handler derimod om konkurrence (uanset niveauet) og om at ville opnå de bedst mulige resultater. Kort sagt adskiller sportsridning sig fra fritidsridning ved, at vi stiller op til stævner, som vi normalt forbereder os til regelmæssigt og efter en bestemt træningsplan. Hvad betyder det i praksis? Rider vi til hverdag, kan vi ride, når vi vil, og på den måde der passer os bedst (på banen, i terrænet og så videre). I det øjeblik vi vælger sportsridning og går op i resultaterne, skal vi være klar til at bruge mere tid (også når vi ikke har lyst netop den dag) og til i høj grad at underordne os træningsplanen og stævnekalenderen. Det er dem, der dikterer træningens art og intensitet. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke bliver tid til leg med hesten eller mere afslappede ture – men vi må være indstillet på at planlægge dem i god tid.
Skal jeg ride sport, hvis jeg vil udvikle mine færdigheder?
Mange tror, at ridesport er den eneste naturlige vej opad, hvis man vil klatre ad færdighedernes stige. Det er dog ikke en betingelse. Kvaliteten af fritidsridningen er steget markant de senere år, og mange rideskoler tilbyder fritidsundervisning på et virkelig højt niveau med kvalificerede instruktører og velforberedte heste. Føler du, at du er „gået i stå“, og går du ikke op i sportsridning, har du måske bare brug for mere ambitiøs fritidsridning? Sådan kan du blive bedre uden at gå direkte til sporten:
- Tal med din instruktør om muligheden for at ride på mindre hold eller få eneundervisning (du skal dog være indstillet på højere pris), hvor du kan arbejde konkret med det, der er sværest for dig.
- Prøv så vidt muligt også at ride forskellige heste med forskelligt sind og temperament. Selv om ikke alle ridt bliver lige hyggelige, gør de erfaringer dig til en mere alsidig rytter, og du lærer at reagere rigtigt i mange forskellige situationer.
- Husk, at en god rytter lærer både i og uden for sadlen. Forsøm ikke teorien. Der findes et væld af bøger, blogs, webinarer og onlinekurser om ridning, som du kan bruge. Kontrollér dog altid kilderne og omtalen af dem, så du er sikker på, at de er skrevet af rigtige fagfolk, og at indholdet er noget værd.
- Du kan også deltage i kurser og undervisning med specialister, for eksempel sidsklinikker eller workshops i hestemassage. Mange af dem henvender sig netop til fritidsryttere, der vil udvide deres viden.
Sportsridning. Hvor begynder man?
Vil du gerne prøve kræfter som konkurrencerytter, findes der mange måder at komme i gang på. I denne del af artiklen forsøger vi at svare på de spørgsmål, der oftest dukker op omkring de første stævnestarter.
Skal jeg have min egen hest for at stille op til stævner?
Mange ryttere tror, at man skal eje sin egen hest for at stille op. Vi skal ikke lægge skjul på, at det bestemt kan hjælpe – men det er ikke et krav. Om hesten er vores egen, er slet ikke lige så vigtigt som, at den er ordentligt forberedt. Nogle rideskoler stiller heste med det rette uddannelsesniveau til rådighed for træning og stævner. Undersøg, om det er en mulighed i den stald, hvor du rider, eller led efter sådanne steder i nærheden. En anden mulighed er at forpagte en hest. Inden du beslutter dig, skal du dog aftale med ejeren, om vedkommende går med til stævner og sportstræning – og på hvilke vilkår. Valget af den rette hest er også vigtigt: begynder du dit sportseventyr, bør det være en erfaren hest, der allerede har startet i den pågældende disciplin. En ung, uerfaren eller for svær hest kan blot forstærke din nervøsitet ved de første starter, og det giver sjældent gode resultater.
Hvilket niveau bør jeg begynde på?
Selv om alle drømmer om at stille op til store stævner, er det i begyndelsen bedre at holde ambitionerne i ro og prøve fra det lavest mulige niveau. Arrangerer din stald interne klubstævner eller hyggestævner, er det nemmest at begynde dér. En start på et velkendt sted er mindre stressende (både for dig og for hesten) og lader dig koncentrere dig fuldt ud om ridtet. Ved hyggestævner er der ofte klasser med lavere sværhedsgrad, som er perfekte for nybegyndere. Det er også værd at prøve sig af under de forhold og se, om du overhovedet kan lide at stille op, inden du investerer i alt det udstyr og tøj, der kræves til officielle stævner.
Hvilke formaliteter skal jeg have på plads inden min første start?
For at stille op til klubstævner eller hyggestævner skal du normalt bare tilmelde dig og betale det gebyr, arrangøren har fastsat. Anderledes ser det ud ved officielle stævner på regionalt niveau eller højere. For at deltage i de laveste klasser, altså LL i spring eller L i dressur, skal du bruge det polske forbunds (PZJ) bronzemærke. Har du det ikke endnu, kan du her læse mere om det. Mærket giver adgang til klasser til og med L (spring) og P (dressur). For at stille op i højere klasser kræves en rytterlicens. Mere om det finder du i det polske rideforbunds generelle reglement.
