I historien har der været store heste, som vandt berømmelse og påvirkede begivenhedernes gang. En af disse ridedyr var Bukefalos, kong Alexander den Stores hest fra Makedonien. Deres fælles bedrifter og erobringer gjorde, at hans navn kendes i hele verden. Et centralt element i deres succes var det enestående forhold, der bandt dem sammen.
Bukefalos var en sort hingst, der gjaldt for uopnåelig for almindelige ryttere. Antikke historiske kilder fortæller, at Bukefalos tilhørte “den bedste thessaliske race”. Han stammede fra landskabet Thessalien i Grækenland, syd for Makedonien. Han var et usædvanlig smukt og stærkt ridedyr, der tiltrak sig opmærksomhed. Hans navn kommer fra græsk og betyder “tyrehovedet“. Man mener, det stammer fra et mærke på bovbladet i form af et tyrehoved eller fra selve hestens hovedform. Ifølge overleveringen var han et usædvanlig modigt og intelligent dyr.
Oprindeligt skulle denne hest tjene Alexanders far, Filip II. Han opgav dog på grund af dens vildskab og problemerne med at tilride den. Da erklærede den endnu ikke voksne Alexander, at han kunne tæmme den vilde hest. Hans far stillede ham dog en betingelse: lykkedes det, ville han få dyret i gave; lykkedes det ikke, måtte han selv købe det. Alexander vandt væddemålet, da han bemærkede, at hesten var bange for sin egen skygge. Han vendte den så mod solen og steg let op. Filip måtte købe hesten for den svimlende pris af 13 talenter. Alexanders iagttagelsesevne og evne til at klare en vanskelig situation vakte kong Filips opmærksomhed, og han forstod, at hans søn rummede et usædvanligt potentiale.
En senere fortælling siger, at da Alexander bestilte et rytterportræt hos den berømte maler Apelles, var kongen ikke tilfreds med resultatet. Da besluttede maleren at føre Bukefalos ind i sit værksted, og da hesten så sit eget spejlbillede, vrinskede den af stolthed. Maleren sagde da til Alexander: “Du ser, hesten forstår sig meget bedre på kunst end du.”
En anden historie fortæller, at Bukefalos under det asiatiske felttog blev bortført af mardiske røvere. Alexander, der allerede var irriteret over deres handlinger, førte et straffetogt mod dem. Efter at have meddelt, at deres land ville blive ødelagt og indbyggerne dræbt, blev Bukefalos sendt tilbage med gaver og undskyldninger til stammens ældste.
Bukefalos var altid Alexanders følgesvend under felttogene. Under slagene sparkede og bed han fjenderne, han var uerstattelig på lange ridt, og han gik uden frygt ind i ethvert terræn sammen med sin ejer. Han reddede også flere gange Alexander den Stores liv. Bukefalos deltog blandt andet i de store slag ved Theben, Chaironeia, ved floden Granikos, ved Gaugamela og ved Ipsos. Trods sine sår blev hesten altid stædigt og stolt hos Alexander og var klar til nye slag. Alexander passede til gengæld sin ganger med usædvanlig omhu og hengivenhed.
Hesten nåede med ham helt til Indien, hvor den døde af sine sår i år 326 f.Kr. ved floden Hydaspes. Med sine sidste kræfter bragte den dog sin herre i sikkerhed. Alexander arrangerede en højtidelig begravelse for den og førte selv ligtoget. Han lod endda opføre en gravhøj til den. En af de byer, han grundlagde, kaldte han Bukefala, sandsynligvis nutidens Phalia eller Jhelum i pakistansk Punjab. Man siger, at hesten blev 30 år, og at Alexander III af Makedonien selv kun overlevede sin berømte hest med 3 år.
Bukefalos blev et symbol på styrke, beslutsomhed og sammenhold, som kendetegnede makedonerne under Alexanders ledelse. Kulten om Bukefalos og Alexander blev så udbredt, at man derefter forventede af enhver erobrer, at han havde en yndlingshest. Julius Cæsar havde en, og det samme havde den excentriske romerske kejser Caligula, som gjorde stort væsen af sin hest Incitatus – holdt fødselsdag for den, red på den i Alexanders rustning og planlagde at gøre den til konsul.
I dag er Bukefalos blevet et symbol på den trofaste hest og et synonym for den uregerlige ganger – den såkaldte “ildfulde hest”. Han er et af historiens mest kendte ridedyr, og nutidens populærkultur nævner ofte denne usædvanlige hingst. Historiens største hersker – Alexander af Makedonien, kaldet den Store – måtte have den bedste hest, og det var netop Bukefalos.
I nyere kulturværker er Bukefalos navnet på Reynart de Bois-Fresnes’ hest – en fiktiv figur fra Witcher-serien, hvis hovedperson er Geralt af Rivia. Bukefalos er også hesten tilhørende kejseren af Morea i romanserien Forrædersønnen af den canadiske forfatter Miles Cameron. Navnet bæres også af Ozymandias’ ganger i serien Watchmen samt af hesten tilhørende titelfiguren i filmen Baron Münchhausens eventyr. Han optræder også i eventyrspillet “Broken Sword: The Shadow of the Templars” fra 1996, hvor en af figurerne omtaler en væddeløbshest, hun læser om i avisen, som “den genfødte Bukefalos”. Det symbolske navn “Bukefalos” bæres desuden af den ukrainske hjulpansrede mandskabsvogn af typen BTR-4.
