Er din hest klar til at begynde arbejdet under sadlen?
Er du ejer af en ung hest, venter du helt sikkert utålmodigt på det øjeblik, hvor du kan begynde arbejdet med den under sadlen. Det er ikke bare et meget spændende øjeblik, men også et stort ansvar. Begyndelsen på arbejdet under sadlen har enorm betydning for, hvordan vores hest udvikler sig i fremtiden, og hvordan vores forhold til den bliver. Selve træningen, vi udsætter hesten for, er meget vigtig, men lige så vigtigt er valget af det rette tidspunkt at begynde på. I denne artikel hjælper vi dig med at afgøre, om din hest allerede er klar til at begynde arbejdet under sadlen, og hvad du bør tjekke, inden du tager det skridt.
Hvorfor er valget af tidspunkt så vigtigt?
Arbejdet under sadlen er en betydelig belastning for hesten, så du bør være sikker på, at din hest er klar til den både fysisk og mentalt. Vi bør altså tage to ting i betragtning:
- Vores hests fysiske modenhedog især dens knogle- og muskelsystem.
- Vores hests mentale modenhed– hvordan den tager imod nye ting (hovedtøj, sadel), om den er i stand til at koncentrere sig om arbejdet med mennesket, og hvordan den reagerer på ydre stimuli.
I dag anses det som standard, at de fleste normalt udviklede varmblodsheste er klar til at begynde arbejdet under sadlen i en alder af ca. 3,5-4 år.
Man skal dog huske, at det er individuelt og kan se lidt anderledes ud for hver enkelt hest.
At begynde arbejdet under sadlen med en hest, der ikke er fysisk forberedt på det, kan give uoprettelige forandringer i dens knoglesystem og gøre den langt mere udsat for overbelastning og skader. På den anden side vil det sandsynligvis forstærke nervøsiteten eller modstanden yderligere, hvis man kræver, at en hest, der stadig har problemer i arbejdet fra jorden, skal acceptere en rytter. Vil vi altså have, at vores hest er sund i mange år og tillidsfuld og arbejdsvillig sammen med mennesket, kan det være værd at vente med at begynde arbejdet, indtil vi er sikre på, at vi ikke skader vores kommende ridehest.
Hestens fysiske modenhed og arbejdet under sadlen.
Knoglesystemet.
Hvor hurtigt en hest bliver moden, og især dens muskel- og skeletsystem, afhænger af mange faktorer, hvoraf de vigtigste er race og opvækstvilkår (fodring, bevægelse, tilskud ved mangler osv.) og i mindre grad køn. Knoglevæksten foregår i vækstpladerne, også kaldet vækstbrusk. Det er netop deres lukning (altså mineralisering og omdannelse af brusk til knogle), der viser, at den pågældende knogles vækst er afsluttet. Forbeningsprocessen tager ikke lige lang tid for alle knogler; fx når kodebenet sin maksimale længde allerede omkring hestens 6.-7. levemåned, bækkenknoglerne „lukker sig“ mellem 3- og 4-årsalderen, mens rygvirvlerne (den del af hestens knoglesystem, der forbener sidst) bruger hele 6 år på det.
Overbelastning af en hest, hvis knogler langtfra er færdige med at vokse, kan give vækstforstyrrelser (vækststop), rakitis eller øget brudrisiko. Selv om mange især bekymrer sig om benenes knogler, er for stor belastning endnu farligere for hestens ryg. Den vil sandsynligvis begynde at spænde op og gøre rygmusklerne stive, hvilket umuliggør arbejde i afspændthed og selvbæring.
Selv om det er rigtigt, at ponyer og små heste samt visse racer (især fuldblodsheste eller heste med meget fuldblod i sig) forbener tidligere, må vi huske, at vi aldrig vil kunne vurdere „på øjemål“, hvor langt forbeningen er nået hos vores hest, og at en høj stangmålshøjde slet ikke er nogen indikator for det.
Selv om der findes visse tegn, der kan antyde, at vores hest stadig vokser kraftigt (fx det man kalder overbygget, altså at bagparten tydeligt er højere end manken), kan kun en røntgenundersøgelse foretaget af en dyrlæge give os et klart svar på det spørgsmål.
Ud over forbeningsgraden hjælper den slags undersøgelse os med at opdage eventuelle problemer (fx chips, cyster, svage strålebén osv.) og reagere i god tid, og den giver os visse fingerpeg om, hvad man skal være særligt opmærksom på under træningen.
Muskelsystemet og formen.
En anden vigtig ting er vores hests muskelsystem og dens generelle form. Selv om begyndelsen af arbejdet under sadlen består af korte sessioner, er det alligevel et betydeligt energiforbrug for en ung hests krop. Er vores hest for tynd, har svage muskler eller generelt er ude af form, bør vi først forberede den ordentligt på den øgede fysiske anstrengelse. Mange mener, at det bedste tidspunkt at begynde arbejdet med hesten er om efteråret, i slutningen af græsningssæsonen (hvis vores unge hest har mulighed for at være på græs det meste af dagen). En hest, der har fået rørt sig, vil være roligere og mere samarbejdsvillig, og dens muskler bedre udviklede og stærkere. Men selv hvis vores hest er i rigtig god form, er det værd at lade arbejdet under rytteren gå forud af nogle måneders eller i det mindste ugers arbejde fra jorden. Det kan være longering, skridtmaskine eller ture i hånden. Alle de ting hjælper vores hest med at styrke musklerne og udvikle den balance, der er nødvendig for arbejdet under sadlen.
Hestens mentale modenhed.
Hestens mentale parathed til arbejdet under sadlen er lige så vigtig som dens fysiske udvikling, selv om den kan være endnu sværere at vurdere objektivt. For det første skal du huske, at selv heste på samme alder kan være på et helt forskelligt mentalt udviklingstrin. Det afhænger af deres opdragelse og tidligere erfaringer med mennesker samt af karakter og temperament. Derfor er det tålmodige og konsekvente arbejde fra jorden, der går forud for arbejdet under sadlen, så vigtigt. Først i det øjeblik, hvor hesten uden problemer accepterer biddet (her kan du læse, hvordan du vælger det rette bid til en ung hest), sadlen, gjordens tryk samt vores tilstedeværelse og berøring, kan vi tænke på at begynde arbejdet under sadlen på en måde, der er sikker både for os og for hesten. Det er bestemt lettere at arbejde med en hest, der fra føl var vant til menneskers tilstedeværelse, plejerutiner og forskellige ydre stimuli (biler eller landbrugsmaskiner, andre dyr, larm). Møder vi derimod en hest, der ikke er gjort bekendt med den slags, må vi bruge mere tid på at opbygge et ordentligt forhold, inden vi begynder at stille større krav til den. Er du ikke sikker på, om din hest allerede er klar, så prøv at besvare nogle få spørgsmål:
- Er den rolig, når den bisles, sadles og trækkes i hånden?
- Hvordan er dens reaktioner på nye stimuli? Nysgerrighed eller snarere flugt?
- Er reaktionerne rimelige i forhold til stimulus eller hændelse (hesten må gerne blive forskrækket eller springe til side ved noget nyt eller en ukendt lyd, men den bør ikke gå i panik)?
- Vender den hurtigt tilbage til normaltilstanden efter en reaktion/forskrækkelse og lader sig berolige?
Hvem bør arbejde med en ung hest?
At begynde arbejdet med din unge hest er noget, du helt sikkert glæder dig til, især hvis du har haft den fra føl. Lad dog ikke følelserne tage over for den rationelle tankegang. Arbejdet med en ung hest er et stort ansvar og en opgave, der kræver en rytter med de rette færdigheder og den rette tilgang til heste. Det er også nødvendigt at sikre de rette rammer, så selve processen bliver sikker og så lidt stressende for hesten som muligt. Nogle gange er det bedre at overlade tilridningen af en ung hest til en professionel med den rette erfaring end at gøre det selv. Det kan koste ekstra, men det er bestemt noget, vi ikke bør spare på, og som betaler sig i fremtiden. Vi kan sende vores hest til et træningscenter eller finde en person, der hjælper os på stedet, hvilket giver os mulighed for at deltage aktivt i processen. Inden du beslutter, hvem der skal arbejde med din hest, så overvej, om:
- Du har de rette færdigheder til at arbejde med en ung hest. Måske har du engang arbejdet med en ung hest under en træners opsyn eller deltaget i at forberede en ung hest til arbejdet under sadlen. Klarer du heste, der bukker, stejler, bliver forskrækkede osv.?
- Har du de rette rammer? I begyndelsen er en longeringsbane eller round pen meget nyttig, eller i det mindste et ridehus, hvor du kan arbejde i ro med din hest.
- Har du tid nok? Arbejdet med en ung hest kræver regelmæssighed og en stor tidsindsats. I begyndelsen bør det være mindst 3-4 velplanlagte sessioner om ugen, som hjælper den ind i en rutine.
- Har du en hjælper med de rette færdigheder? Selv meget erfarne ryttere begynder som regel ikke tilridningen af unge heste alene. Du får brug for en person til at hjælpe (holde hesten, longere med dig i sadlen osv.) i det mindste under de første par ridt.
