Hvordan vælger man det første udstyr til en ung hest?
At begynde arbejdet under sadlen med en ung hest er et meget vigtigt øjeblik. Den unge hests første erfaringer er i høj grad afgørende for dens videre mentale og fysiske udvikling og for vores forhold til den. For at de første måneder under sadlen bliver så lidt stressende for hesten som muligt, er det meget vigtigt at vælge det rette udstyr, som både er behageligt og sikkert. I denne artikel giver vi dig råd om, hvordan du vælger sadel og hovedtøj til en ung hest, og hvilket andet udstyr den kan få brug for, når den begynder at arbejde med en rytter.
Udstyr til en ung hest – hvad er anderledes?
Nogle gange møder man den holdning, at det ikke kan betale sig at investere i en god sadel til en ung hest, før man begynder et mere seriøst arbejde med den. Intet kunne være mere forkert. Den unge hests ryg er meget følsom, og vækstpladerne i rygsøjlen lukker sig og forbener som de sidste (helt op til 6-7-årsalderen). Man skal også huske, at selv om vi går grundigt til værks med langt forarbejde fra jorden, har de fleste unge heste alligevel brug for tid til at styrke rygmusklerne yderligere og finde balancen, når de begynder at arbejde med vægt på ryggen. En sadel, der passer og ikke hæmmer bevægelserne, hjælper dem afgjort med det. Det samme gælder hovedtøjet, og især biddet. Et bid der ikke passer (for stort eller for lille), er for skarpt eller ligger forkert, vil tage lysten fra hesten og kan hurtigt give den dårlige vaner – ikke bare under ridningen, men også når den skal bisles og håndteres.
Det første udstyr, vi begynder arbejdet med vores unge hest med, viser sig sjældent at være det endelige og det er muligt, at der efter nogle måneder bliver brug for en udskiftning, men det er alligevel værd at investere vores tid (og penge) i at vælge det ordentligt.
Den første sadel til en ung hest
Når du vælger den første sadel, er det en god idé at få hjælp af en professionel saddle fitter eller at forsøge at udvide din egen viden om emnet (fx via et online-kursus i saddle fitting som dette). Men hvad er det vigtigste at være opmærksom på? Det er frem for alt:
- En tilstrækkelig bred kammer, som giver plads nok til rygsøjlen, ikke trykker musklerne langs den og lader dem udvikle sig korrekt.
- En forbue, som giver ordentlig plads til manken både foroven og på siderne.
- En forbue med den rette vinkel, så skulderbladene kan bevæge sig frit (særlig vigtigt hos heste med store bevægelser).
- Sadlens størrelse. Husk, at sædet ikke må være længere end det område af hestens ryg, der kan bære vægt (på engelsk saddle support area). Man regner med, at sædet ikke bør nå længere bagud end hestens sidste ubevægelige ribben.
Husk også, at sadlen ikke kun skal være behagelig for hesten, men i lige så høj grad for dig. En rytter i en sadel, der ikke passer, sidder ikke stabilt og får problemer med at bruge hjælperne korrekt. Den situation er aldrig ønskværdig, men i særdeleshed ikke på en ung hest, hvor det er endnu lettere at forstyrre balancen, og hvor hjælperne skal bruges tydeligt og bestemt.
Det er helt normalt, at en ung hest ved regelmæssigt arbejde under sadlen gradvist bygger rygmuskler op, og at dens bygning ændrer sig. Sandsynligvis vil det efter et stykke tid være nødvendigt at tilpasse sadlen igen. Derfor er det værd at overveje at købe en sadel med udskiftelige forbuersom denne modelhvor du let (uden sadelmager og specialværktøj) kan ændre forbuens vidde. Det anbefales ikke at begynde arbejdet med en alt for stor sadel i håb om, at den unge hest med tiden „vokser ind i den“. Den løsning kan sammenlignes med at købe et barn alt for store løbesko. Vil vi derimod korrigere sadlens placering en smule eller udfylde lidt af rummet mellem sadlen og hestens ryg, kan vi gøre det ved at bruge et underlag, skum eller gelpude med omtanke.
Hvilket hovedtøj og bid til en ung hest?
Næste skridt er at vælge det rette bid og hovedtøj til vores hest. Det er bedst at starte med de mest almindelige, enkleste modeller, som er så lidt indgribende for hesten som muligt, og som den lettest kan acceptere. Husk, at den unge hests naturlige reaktion i starten er kraftig tygning eller endda at bide i og skubbe til biddet. Nogle heste reagerer også ved at gnide mulen mod ridebanens bander eller boksens vægge for at slippe af med biddet. Så meget desto vigtigere er det, at biddet er så sikkert som muligt og ligger rigtigt. Bedst fungerer dobbeltbrudte bidmed løse ringe og gerne lidt tykkere (ca. 16 mm), hvor rytterens håndpåvirkning fordeles jævnt i hestens mund, og som ikke virker særlig kraftigt på et enkelt område (fx ganen). Unge heste kan reagere uforudsigeligt, fx ved at blive skræmte, bukke eller pludselig sætte af fremad. Vi ønsker ikke, at hesten straffer sig selv for hårdt ved den slags adfærd ved at „køre ind i“ et skarpt bid. Det er fuldstændig uacceptabelt at bruge kraftigt virkende bid med skænkler eller en kandar, når man tilrider en ung hest – gem dem til et langt højere uddannelsesniveau. Nogle unge heste, der leger meget med biddet, kan forsøge at lægge tungen over det. Et tykkere bid, der ligger godt (ikke for løst), bør forhindre den slags forsøg.
Mange forsøger at begynde arbejdet med unge heste på meget bløde bid (gummi, læder osv.) i god tro om, at det er den bedste løsning for hesten. Men et sådant bids virkning kan være for svag og for utydelig for en uerfaren hest – for slet ikke at tale om, at hesten hurtigt kan ødelægge det ved kraftig tygning og biden. Vil vi bruge den slags bid, er det bedre at vente, til hesten er lidt mere „styrbar“ og reagerer korrekt på sædet og de øvrige hjælpere. I de første faser af tilridningen fungerer enkle hovedtøjbedst. Du kan endda prøve en version uden næserem og sperrerem og tilføje dem gradvist efter behov. Hvis hesten trods et velvalgt bid i lang tid flygter fra kontakten, kaster med hovedet og er nervøs, når den skal bisles, er det en god idé at spørge en tandlæge til råds. Mange unge heste kæmper med såkaldte „ulvetænder“, som bør fjernes, hvis de gør ondt.
Hvilket ekstra udstyr har en ung hest brug for?
I den indledende fase af arbejdet med en ung hest bør vi begrænse os til det absolut nødvendige, når det gælder udstyr. Husk at tilføje nye dele gradvist og én ad gangen. Kun sådan kan du se, hvordan hesten reagerer på den enkelte ting, og være sikker på, at en eventuel adfærdsændring netop skyldes den. Er der behov for det, kan du bruge en veltilpasset martingal (martingalens halsrem er særlig praktisk, når man rider bukkende heste – du kan gribe fat i den for at undgå at hive i tøjlen) eller et forbryst. Undlad derimod udbindere, elastikker og kraftigt virkende hjælpetøjler, som kan hæmme hestens lyst til at gå fremad. Er du nødt til at indføre dem, så vent, til hesten har fundet balancen og har skub.
Brug af gamacher eller boots er et personligt valg. En indikation for at bruge dem kan dog være såkaldt „strygning“, altså at hesten slår bagbenet mod forbenet (som regel omkring kodebøjningen). Hold øje med din hest på det punkt, så du kan reagere hurtigt og undgå skader.
Husk, at valget af det første udstyr til en ung hest får enorm betydning for dens komfort og dermed for hele indlæringsprocessen, dens fremskridt og opbygningen af gode vaner. Tag derfor ikke let på den opgave, og gå i gang med den, før din hest begynder arbejdet under en rytter.