Alle dressurprogrammer, fra de mest grundlæggende til Grand Prix-niveau, indeholder ridning på cirkel eller volte. Modsat hvad man skulle tro, kan det være mere kompliceret at udføre øvelsen korrekt, end du tror, og det kræver god forberedelse af både hest og rytter. Det er dog værd at arbejde med, for det er en rigtig god øvelse for hestens balance og bøjning. Behersker man den til fulde, kan man gå videre til mere komplicerede figurer eller for eksempel begynde arbejdet med sidebevægelser. I denne artikel giver vi dig gode råd om, hvad du især skal være opmærksom på, når du begynder arbejdet på cirkel med din hest, og hvad der indgår i bedømmelsen af øvelsen.
Cirkel og volte — hvad er forskellen?
Den eneste forskel på en cirkel og en volte er diameteren, og derfor bliver de ofte forvekslet. En volte er en cirkel på ti meter eller mindre (som regel ti, otte eller seks meter). Cirkler er væsentligt større og har en diameter på op til tyve meter. Begge figurer har samme form, og vi begynder og slutter dem samme sted. Både cirkel og volte kan rides i alle gangarter. Jo mindre cirklen er, jo sværere er den at udføre korrekt, og jo mere bøjning og smidighed kræver den af hesten. Derfor bør vi begynde arbejdet med hesten på store cirkler og gradvist gøre dem mindre, når vi mærker, at den er klar til det.
Rytterens position og brug af hjælpere på cirkel.
En korrekt redet cirkel eller volte skal være symmetrisk og hverken blive mindre eller større undervejs. Husk, at figuren uanset diameter hverken indeholder hjørner eller lige linjer (hesten skal hele tiden være bøjet i ridretningen). For at udføre øvelsen korrekt skal rytteren indtage den rette position og bruge hjælperne med fornemmelse.
Det første signal til hesten om at bøje sig og begynde cirklen eller volten bør være rytterens ændrede position i sadlen. Begynder vi med den indvendige tøjle, kan vi let få hesten til at „falde“ for meget ind og miste balancen. Netop derfor bør tøjlen her være en sekundær hjælper, som vi kun bruger som forstærkning, når hesten endnu ikke reagerer korrekt på de mere subtile hjælpere.
Rytterens position på cirkel bør være denne:
- Den indvendige underben bliver ved gjordenog holder impulsen og aktiviteten i hestens indvendige bagben og giver den signal om at bøje sig
- Det udvendige underben føres lidt bag gjordenog forhindrer, at bagparten falder ud, samtidig med at det opmuntrer hesten til at holde tempoet
- Skuldrene er let drejet i ridretningen (de bør være på linje med hestens skuldre)
- Begge tøjler holdes i samme højde over hestens manke
- Den indvendige tøjle giver hesten et let signal om at bøje sig
- Den udvendige tøjle balancerer den indvendiges virkning og forhindrer for kraftig bøjning og at hesten falder ud med skulderen (begrænsende virkning)
- Rytterens indvendige hofte og indvendige sædeben er lidt kraftigere belastet.
Hyppige fejl på cirkel er at holde skuldrene lige eller ligefrem dreje dem modsat ridretningen. Det gør det sværere for hesten at finde balancen og udføre figuren korrekt, fordi rytterens vægt så flytter sig udad.
For at få skuldrene i den rette position kan du forestille dig, hvordan de ville vende, hvis du gik op ad en vindeltrappe. Husk også, at den indvendige hofte og det indvendige sædeben kun skal være lidt kraftigere belastet end på ydersiden. Det må under ingen omstændigheder få dig til at sidde skævt eller læne dig indad. Den rigtige belastning af hoften hjælper dig med at holde det indvendige underben stabilt ved gjorden og styrke hestens bøjning i ribbenene.
Hestens form på volte eller cirkel.
Når du ved, hvordan du bruger hjælperne rigtigt, bør du også vide, hvilken virkning de skal have på hesten, og hvornår vi kan sige, at øvelsen er udført korrekt.
Hestens naturlige tendens i en vending er at læne kroppen indad mod vendingen og samtidig dreje hoved og hals udad. Hestens vægt flytter sig da fremad, hvilket som bekendt ikke er ønskeligt. Netop derfor er det vores opgave at arbejde os frem til den rette bøjning i bevægelsesretningen og til aktivitet i bagparten.
For at forstå, hvad ideel bøjning er, kan du forestille dig, at du ser hesten oppefra. Gennem hestens krop bør der løbe en jævn bue, der begynder i nakken og fortsætter gennem hals og rygsøjle helt til haleroden. Buen er strammere og bøjningen kraftigere, jo mindre den cirkel er, vi arbejder på.
Vil du udføre øvelsen korrekt, kan det hjælpe at sætte bogstaver eller kegler op, så du kan kontrollere figurens symmetri og form.
Hvornår er cirklen eller volten udført korrekt?
Der er nogle få vigtige ting, der indgår i bedømmelsen af en cirkel eller volte i dressurkonkurrencer:
- Cirklens eller voltens størrelse — figuren skal have præcis den diameter, programmet foreskriver. Så ved dommeren, at du kan kontrollere hesten
- Figurens form — den skal være symmetrisk, altså en cirkel og ikke en oval. Cirklen eller volten skal berøre hovslaget præcis dér, hvor bogstaverne angiver det
- Balance og impuls — det er meget vigtigt, at hesten under figuren ikke mister takt og fremaddrift (og heller ikke sætter farten op)
- Bøjning — hesten er hele tiden bøjet i bevægelsesretningen. Bagbenenes spor bør dække forbenenes. At falde ind med skulderen eller ud med bagparten trækker ned i bedømmelsen af øvelsen
- At begynde og afslutte figuren det rigtige sted — begynd helst figuren to skridt efter bogstavet og slut to skridt før.