Nogle gange kan det ske, at vi er n\u00f8dt til at give vores hest en pause fra arbejdet under sadlen i en periode. \u00c5rsagerne kan v\u00e6re mange \u2013 en skade hos hesten eller os selv, dr\u00e6gtighed hos hoppen, et l\u00e6ngere hvil efter en h\u00e5rd s\u00e6son eller andre livssituationer. Uanset \u00e5rsagen b\u00f8r vi, hvis pausen har varet nogle uger eller l\u00e6ngere, huske at f\u00e5 hesten gradvist tilbage til arbejdet under sadlen. I denne artikel kan du l\u00e6se, hvad du skal huske, inden I for alvor g\u00e5r i gang, og hvordan du forbereder hesten p\u00e5 den stigende belastning, s\u00e5 det ikke g\u00e5r ud over dens helbred.<\/p> \n \n
Inden I begynder arbejdet under sadlen.<\/strong><\/p>
\n
\n Har din hest haft flere m\u00e5neders pause fra arbejdet under sadlen, kan du v\u00e6re sikker p\u00e5, at dens form har \u00e6ndret sig meget. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 heste, der tilbringer det meste af tiden p\u00e5 folden. Konstant bev\u00e6gelse i den form er selvf\u00f8lgelig meget gavnlig og g\u00f8r det bestemt lettere at komme hurtigere tilbage i arbejde, men den anstrengelse, det er for hesten at blive redet med en rytters v\u00e6gt, er langt st\u00f8rre end mange timers gang p\u00e5 folden (medmindre det er en stor gr\u00e6sfold, st\u00e5r mange heste stille det meste af den tid, de er ude).<\/p>
\n
\n Det er vigtigt ikke at forveksle hestens energi i de f\u00f8rste dage efter pausen med dens faktiske form. <\/strong>At din hest virker arbejdsvillig, pr\u00f8ver at s\u00e6tte tempoet op eller endda bukke, vidner kun om, at den vil af med den ophobede overskudsenergi. Det har intet at g\u00f8re med, om dens krop er klar til \u00f8get anstrengelse.<\/p>
\n
\n Inden I genoptager tr\u00e6ningen (eller i dens indledende fase), er det dog v\u00e6rd at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 nogle ting, s\u00e5 hele processen forl\u00f8ber effektivt og sikkert.<\/p>
\n
\n Dyrl\u00e6gebes\u00f8g.<\/strong> Is\u00e6r hvis din hest vender tilbage til arbejdet under sadlen efter en skade. Det er dyrl\u00e6gen, der efter en kontrol af hestens helbred skal give det endelige \u201egr\u00f8nne lys\u201c til at komme tilbage under sadlen, og det er med dyrl\u00e6gen, du skal dr\u00f8fte arbejdsplanen for de kommende m\u00e5neder (tr\u00e6ningens type og l\u00e6ngde). Har vores hest haft pause af en anden grund, men en lang en, anbefales et kontrolbes\u00f8g hos dyrl\u00e6gen ogs\u00e5. Det er ogs\u00e5 en god id\u00e9 at f\u00e5 tjekket tands\u00e6ttet<\/strong> og eventuelt f\u00e5 raspet t\u00e6nderne eller foretaget et andet indgreb, is\u00e6r hvis vi har med en ung hest at g\u00f8re.<\/p>
\n
\n Bes\u00f8g af smeden.<\/strong> Uanset om vores hest var skoet, eller vi valgte at tage skoene af i pausen, b\u00f8r vi, inden arbejdet under sadlen kommer op i gear, sikre os, at hestens hove er i god stand.<\/p>
\n
\n Tilpasning af udstyret.<\/strong> Selv om vi bruger pr\u00e6cis den samme sadel som f\u00f8r pausen, b\u00f8r vi sikre os, at den stadig passer til vores hest, og eventuelt foretage justeringer. Mange heste tager p\u00e5 efter et l\u00e6ngere hvil, og deres muskelmasse \u00e6ndrer sig ogs\u00e5.<\/strong> Det kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt at \u00e6ndre kammervidden eller foretage en anden justering. Husk, at selv en lille fejltilpasning af sadlen kan give hesten ubehag og p\u00e5virke dens bev\u00e6gelse og arbejdslyst negativt.<\/p>
\n
\n Fodring<\/strong>. I den indledende fase, hvor ridtene er forholdsvis korte, er en \u00e6ndring af fodringen ikke n\u00f8dvendig. Men efterh\u00e5nden som anstrengelsen \u00f8ges, m\u00e5 man overveje at give mere kraftfoder, som normalt begr\u00e6nses kraftigt, n\u00e5r hesten ikke laver noget arbejde. Her skal man dog tage mange ting i betragtning, som hestens form (har den taget p\u00e5 eller m\u00e5ske tabt sig i pausen?), hvordan den udnytter foderet, og hvor stor en anstrengelse ridtene kr\u00e6ver af den.<\/p>
\n\n Det er altid en god id\u00e9 at l\u00e6gge en plan for de f\u00f8rste par m\u00e5neder, n\u00e5r vi genoptager tr\u00e6ningen. Det betyder dog ikke, at vi skal holde os stift til den bagefter. Vi m\u00e5 ikke glemme sund fornuft og en omhyggelig iagttagelse af hesten og af, hvordan den reagerer p\u00e5 den stigende belastning. Ser vi kraftig sveden, snublen, tung vejrtr\u00e6kning eller manglende lyst til at g\u00e5 fremad, er det tydelige tegn p\u00e5, at vi skal s\u00e6tte tempoet ned. \u00c5ndedr\u00e6tssystemet har som regel brug for omkring to m\u00e5neder for at komme tilbage til sin tidligere kapacitet, og muskel- og skeletsystemet endnu l\u00e6ngere.<\/strong><\/p>
\n
\n Det grundl\u00e6ggende er at forst\u00e5, at der ikke findes genveje her, og at genopbygningen af hestens form bliver en lang proces, der kr\u00e6ver t\u00e5lmodighed og regelm\u00e6ssighed.<\/p>
\n
\n Longering.<\/strong> Det er en god id\u00e9 at begynde arbejdet med longering. Det giver ikke bare hesten mulighed for at komme af med overskudsenergien p\u00e5 en sikker m\u00e5de og g\u00f8r den roligere og mere koncentreret under ridtet, men hj\u00e6lper den ogs\u00e5 med at v\u00e6nne sig til st\u00f8rre anstrengelse \u2013 endnu uden rytterens v\u00e6gt. Longeringen b\u00f8r ikke vare mere end 10-15 minutter, med mindst \u00e9t retningsskift undervejs. Vender vores hest tilbage under sadlen efter en led- eller seneskade, kan der v\u00e6re kontraindikationer mod longering (for stor belastning af benene ved arbejde p\u00e5 en lille cirkel), og vi b\u00f8r dr\u00f8fte den mulighed med dyrl\u00e6gen. S\u00e5dan vender du gradvist tilbage til arbejdet under sadlen<\/h2>\n
\n